Bedste pillefyr test - En bæredygtig varmekilde

bedste pillefyr

Er du på udkig efter en ny varmekilde? Og må den gerne være mere bæredygtig end din nuværende? Det er her, et træpillefyr kommer ind i billedet. For det kan stå som en primær varmekilde i dit hjem, da det er muligt for det at opvarme vand på samme måde, som et olie- eller gasfyr gør det.

Har du et stort hus? Eller et mindre rækkehus? Det har ingen forskel for, om det er muligt for dig at få leveret varme og varmt vand med et træpillefyr. Det fantastiske ved et træpillefyr er nemlig, at der blot kan vælges en størrelse, der passer til antallet af kvadratmeter, der skal varmes op.

Se det populære alternativ til træpiller: solsikke piller

Hvad er et pillefyr?

Et pillefyr er på mange måder lig med et olie- eller gasfyr, da det står for opvarmning af brugsvandet og for opvarmningen af husstanden. I stedet for olie eller gas bliver der i stedet anvendt træpiller. Disse er lavet af sammenpresset savsmuld og træspåner.

Det er derfor så at sige et varmeanlæg, der er sammensat af et magasin, kedel og en brænder. Pillerne fyldes i den førstnævnte, hvorefter de føres over i brænderen i takt med, at der sker en forbrænding.

Du kan både få et pillefyr med en brændekedel og akkumuleringstank samt en automatisk pillekedel.

Et pillefyr er i dag et meget attraktivt valg, når det kommer til at skifte varmekilde. For ikke nok med at det er et meget mere bæredygtigt valg end oliefyret eller gasfyret, så er det også en varmekilde, der kan spare dig for mange penge på varmeregningen.

Hvordan vedligeholder man et pillefyr?

Dette er afhængigt af hvilken type af pillefyr, du ender med at vælge til din husstand. Går du efter et traditionelt fyr med en pillekedel, skal det manuelt gøres rent med jævne mellemrum. For at sikre den bedste drift skal asken gerne tømmes hver 14. dag eller oftere, hvis det er muligt. Kedlen vil også skulle renses 1-2 gange om året, hvilket dog som regel gøres i forbindelse med serviceeftersynet.

Går du i stedet efter det automatiske pillefyr, er det bygget op på stort set samme vis som et olie- eller gasfyr. Dette kræver også vedligehold, men kedlen, brænderen og brændkammeret behøver kun rengøring 1-2 gange om året. Jo bedre en kvalitet af træpiller du vælger, jo mindre vedligehold er der.

Minimalt vedligehold med et fuldautomatisk pillefyr

Vil du gerne have et fyr, hvor der er minimalt med vedligehold? Det forstår vi godt, da der er rigeligt med praktiske opgaver i hverdagen. Forskellen fra et traditionelt fyr er, at det eneste arbejde, der er, drejer sig om tømning af askeskuffen. For når det er fuldautomatisk, og dermed har et fuldautomatisk rensesystem, skal du kun nøjes med at huske at skulle tømme asken – for den forsvinder desværre ikke bare. Derudover skal du naturligvis også fylde piller i magasinet.

Når du vælger et fuldautomatisk pillefyr, vil du kunne sætte det på sommerstyring. Det betyder, at fyret kun starter, når der skal produceres varmt vand.

Hvorfor vælge et pillefyr som varmekilde?

Et pillefyr er i modsætning til et oliefyr en noget mere miljøvenlig varmekilde. Årsagen til dette ligger i energikilden, som er træpiller. Disse er som regel lavet af restprodukter fra møbelproduktionen. Det er et rent og skær naturprodukt, hvis udledning ikke er større end den optagelse, der har været i træet gennem dets levetid. Altså er det i smuk balance med miljøet – særligt når det kommer fra kilder, hvor der også er fokus på genplantning og en miljøvenlig fældning.

Men det er ikke kun på det bæredygtige aspekt, at du vinder fordele. For pillefyret er også et godt valg, hvis du gerne vil skære ned på varmeregningen. Et pillefyr er hurtigt tjent hjem igen, da besparelserne er store kontra olie. Særligt i disse tider hvor vi er nødt til at omstille os fra at bruge fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. Du vil derfor alene i besparelser kunne tjene fyret hjem igen i løbet af 2-4 år.

Dertil giver det også god mening at vælge et pillefyr, hvis du ønsker en stabil og effektiv opvarmning af huset og brugsvandet.

Pillefyr eller pilleovn - hvad skal du vælge?

Et pillefyr og en pilleovn er to vidt forskellige ting. Der kan dog godt opstå forvirring, da der nogle gange ikke skelnes mellem de to forskellige begreber.

En pilleovn er så at sige en bæredygtig brændeovn, der leverer varme til husstanden ved hjælp af afbrænding af træpiller. Denne kan stå i stuen, såvel som den kan placeres i et bryggers eller andet mere afsidesliggende rum. Denne skal også have en skorsten, da den er en ovn præcis på samme måde som en brændeovn.

Et pillefyr er omvendt at sidestille med et oliefyr eller gasfyr. Det er udstyret med en kedel og en brænder, der kan levere varmt brugsvand og varme.

Er du stadig ikke helt med på, hvad forskellen er? Så uddyber vi nærmere herunder, så du helt konkret kan se og læse, hvad forskellen på de to typer er.

Et træpillefyr består af:

  • Træpillelager
  • Træpillemagasin
  • En brænder
  • En kedel
  • Askebeholder og askeudtag
  • System til regulering af brændsels- og lufttilførsel
  • Røgafgang og skorsten

 

Et pillefyr kan derfor levere den varme, du har brug for til f.eks. gulvvarme, det varme vand i bruseren og til vandet i radiatorerne.

En pilleovn består af:

  • Magasin
  • Snegl
  • Brændkammer

 

En pilleovn er meget mere simpel og bruges i høj grad i mindre boliger, sommerhuse eller el-opvarmede huse uden et vandbåret varmesystem. Det kan også bruges som supplement til øvrige varmekilder og sørge for at varme stuen og andre rum op med. Der er derfor i højere grad tale om en brændeovn.

Pilleovne kommer naturligvis også i forskellige former. Nogle er mere avancerede end andre, hvoraf nogle har en snegl til fremføring af piller, fjernbetjening, WiFi, fjernbetjening og elektrisk tænding.

De bedste pillefyr 2023

Vil du gerne se nærmere på mulighederne for et pillefyr? Og skal det gerne være et af de bedste af slagsen? Det forstår vi sådan set godt. For jo bedre et pillefyr, jo højere en virkningsgrad får du også.

Vi har fundet frem til de bedste modeller, der er på markedet lige nu. Men det stopper ikke her. For du kan også drage fordel af tilskudsordningerne med de pillefyr, som vi har udvalgt til testen. Dette kan du læse mere om længere nede i teksten.

Lad os starte med at kigge på de bedste pillefyr.

Indholdsfortegnelse

Langå pillefyr - Bedste pris

langå pillefyr

Langå er et af de førende brands, når det kommer til pillefyr og pilleovn. Det samme er gældende for modellen her, der fås i forskellige størrelser og effekter.

Det er et meget højtydende pillefyr, der giver dig mulighed for effektiv opvarmning om vinteren og en høj besparelse på varmeregningen. Den høje kvalitet sikres gennem næsten 20 års produktion af DBVVS, der i lige så mange år har arbejdet med energirigtig opvarmning af boliger.

Langå pillefyr har en virkningsgrad på 91%. Altså er det i samme stil og kvalitet som Metro. Det betyder også, at du med så høj en virkningsgrad potentielt vil kunne spare omkring 50% af varmeregningen, hvis du skifter fra et olie- eller gasfyr.

Pillefyret er fremstillet uden kedelrør eller turbolatorer. Systemet kan derfor køre uafbrudt i 1-2 måneder uden nogen rengøring. Det gør det til et nemt og enkelt valg, der sparer dig for både tid og penge.

Høj driftssikkerhed og brugervenlighed

Sætter du brugervenlighed meget højt? Det er også, hvad du får med Langå. For det er udviklet med brugervenlighed i højsædet. Det betyder, at det er nemt at rengøre og vedligeholde. Men det er også nemt at holde i drift og sætte til at passe med den effekt, der er nødvendig for husstanden. Kedlerne er af høj kvalitet, hvilket giver en høj driftssikkerhed.

Langå er desuden udstyret med et logisk og overskueligt betjeningspanel, der gør pillefyret meget nemt at indstille. Det kræver ikke nogen forudgående viden – og går det helt galt, kan du altid benytte den medfølgende brugsvejledning. Displayet er digitalt, hvilket gør det nemt at aflæse temperatur og andre nødvendige og vigtige informationer.

Hvad der ligeledes gør modellen her meget attraktiv er, at optændingen sker med en el-tænder. Den sker derfor automatisk. Du kan derfor også placere den helt op ad væggen, hvis du ønsker det.

Langå fås i følgende størrelser:

  • Langå 17 kW: B44 x H116 x D44,5 cm – 17 kW
  • Langå 27 kW: B44 x H116 x D54,5 cm – 27 kW
  • Langå 34 kW: B54 x H116 x D71,0 cm – 34 kW
  • Langå 47 kW: B63 x H116 x D81,0 cm – 47 kW

 

Er du interesseret i en Langå pilleovn i stedet? Det har vi også testet, hvilket du kan læse nærmere om her.

Langå pillefyr specifikationer:

  • Virkningsgrad på 91%
  • Inkl. snegl og slange
  • Nemt at rengøre
  • Blæser holder brænderhovedet fri for slagger
  • Overskueligt betjeningspanel

RTB Kedel 80 kw

RTB 80kw - V16 Phoenix kedel

Vil du gerne have et smart pillefyr? Altså et som du kan overvåge med din smartphone? Så er RTB V16 et rigtig godt bud på et pillefyr for dig til din bolig eller til din lille eller mellemstore virksomhed.

Pillefyret fra RTB er fremstillet på baggrund af mange års erfaringer og en avanceret produktudvikling. Alt er udviklet og produceret i Danmark, hvilket også er din garanti for, at kvalitet og sikkerhed er helt i orden.

Virkningsgraden er helt op til 94%, hvilket uden tvivl er noget af det bedste, du kan få på det danske marked.

Smart og brugervenlig styring

RTB skiller sig en smule ud fra de resterende modeller på markedet, da dens system er bygget op som en sammentrængt kedelenhed. Altså fungerer kedel, pillebrænder og pillesnegl som én enhed og fylder ikke mere end 50,9 cm i bredden.

Der er meget brugervenlig styring, som sker gennem en LCD skærm på 7” med version 16 styring eller WiFi. Det er nemt og enkelt og kan også gøres gennem en app. Altså kan du overvåge og styre fyret fra din smartphone, selvom du ikke er hjemme.

Der kan opnås energitilskud på denne model, der foruden ovenstående også har en længere række af standard komponenter indbygget.

RTB kedel 80kW specifikationer:

  • Styring: V16
  • Vægt: 390 kg
  • Ydelse: 13,6 – 45,8 kW
  • Skorsten Ø150
  • 60 L askeskuffe
  • Indbygget WiFi
  • Autorens

RTB Kedel 30 kw

RTB 30kw - V16 Phoenix kedel

Lyder RTB og deres pillefyr til at være det, du leder efter? Men har du ikke brug for 80 kW? Så kan du også få en model på 30 kW. Det er et mere oplagt valg til en almindelig bolig. Den minder på mange måder om ovenstående model. Den er blot lidt mindre. Derfor har den også samme høje virkningsgrad på 94%.

Styr den med en app

Mange ting i dag kan styres med en app. Så hvorfor ikke også pillefyret? Det får du i hvert fald mulighed for her. Det er nemlig et smart pillefyr, der kan kobles på WiFi. Dertil er der udviklet en tilhørende app, hvorfra du kan overvåge og styre det. Du behøver derfor ikke stå og pille på knapper eller skulle aflæse det et svært tilgængeligt sted. Alle data vil være synlige i appen.

Fyret har også en 7” LCD skærm præcis som sin lillebror. Der er også en timerfunktion og et såkaldt VVB prioritetssystem, der er indbygget. Du skal blot logge på Stoker Cloud app’en.

Du kan desuden nyde stilheden med dette fyr, da det har en “low noise” kompressor. Altså er det minimalt, hvor meget lyd det kommer til at give fra sig.

RTB kedel 30kW specifikationer:

  • WiFi med StokerCloud
  • Energiklasse A+
  • 94% virkningsgrad
  • Automatisk rens af kedel og brænder
  • Støjsvag kompressor
    179 kg
  • 48 L vandindhold
  • 38 L askebeholder

Blackstar+ Fumus 10 med V16 styring

Blackstar+ Fumus 10kw pillefyr

Vil du gerne have noget af det bedste af det bedste, når det kommer til økonomien? Det får du med Blackstar+ Fumus 10, da den har en virkningsgrad på helt op til 95%. Dette er meget højt og giver dig det bedste udgangspunkt for billig fyring.

Den er fremstillet i et neutralt og stilrent design, der gør sig fint i et bryggers eller fyrrum. Den kommer med en brænder, V16 styring og en 7” LCD skærm med mulighed for WiFi.

Stor askeskuffe

Vil du gerne være fri for at skulle tømme for aske alt for ofte, kan du med fordel vælge modellen her. For den kan indeholde aske fra 2000-3000 kilo træpiller. Dermed behøver du ikke skulle tænke på det særligt ofte.

Den har desuden også en indbygget snegl, der helt automatisk fører asken ud i askeskuffen.

Du kan styre den via en 7” LDC skærm og gennem en app, da den har WiFi styring. Du behøver altså ikke være hjemme for at kunne skrue op eller ned for effekten.

Blackstar+ Fumus 10 specifikationer:

  • 7” LCD skærm
  • V16 styring
  • Timer styring
  • Solvarme styring
  • Støjsvag kompressor

ATMOS træpillefyr 20 kW

ATMOS træpilleunit 20kW

ATMOS træpillefyr – eller træpilleunit – er en kedelserie med en længere række af fordele. En af dem er pillemagasinet. Det er mindre og kompakt i opbygningen. Dertil har den et stort brændkammer og en indbygget røgsuger. Du kan komme til fyret fra siden, hvilket betyder at du meget nemt kan rengøre den, fordi det er så tilgængeligt.

Virkningsgraden er over 90%, hvilket gør den til en af de bedste på markedet. Dens miljøbelastning er neutral, hvorfor du kan søge om tilskud.

ATMOS træpillefyr 20 kW specifikationer:

  • Lille og kompakt
  • Stort brændkammer
  • Virkningsgrad på mere end 90%
  • Indbygget røgsuger
  • Rørvarmeveksler med indbygget retraterens

Blackstar+ 25 pillefyr

Blackstar+ Fumus 25kw pillefyr

Endnu et lækkert pillefyr, der bliver leveret færdigsamlet med brænder og kompressorrens. Du behøver derfor ikke tænke på store udgifter til montering. Det har en virkningsgrad på mellem 92,9 og 95% alt efter effekt. Den har desuden det smarte V16 styring.

Styring med WiFi

Det smarte pillefyr er udstyret med WiFi ligesom flere andre af modellerne her i testen. Det anvender StokerCloud, som kan styres fra en app. Altså kan du tage på ferie og stadig have styr på dit oliefyr. Det er smart!

Foruden den smarte løsning er der også integreret en brænder i kedlen med en standard askeudtag. Der er god plads til aske, hvorfor du ikke behøver tømme den særligt ofte. Kedlen er nem og effektiv at rense.

Du skal dog tilkøbe en kompressor.

Blackstar+ 25 pillefyr specifikationer:

  • 7” LCD skærm
  • Indbygget WiFi
  • V16 styring
  • VVB styring
  • Askekomprimering (kan indeholde aske fra 2000-3000 kg piller)
  • Timer styring

RTB kedel 10 kw

RTB 10kw kedel

RTB er en af de mest populære og anvendte modeller. Det er der heller ikke noget at sige til, da du får meget for pengene. Det er et såkaldt smart fyr, der kan kobles til WiFi og styres ved hjælp fra en app. Det kan du gøre, når du er hjemme samt på ferie eller arbejde. Gennem en app får du grafer og historik, så du altid kan følge med i effektiviteten.

Derudover kan du læse temperaturerne og foretage en vejrkompensering. Det er smart! Virkningsgraden er også lige omkring 94%, hvilket er højt for et pillefyr og noget af det mest effektive, du overhovedet kan få.

Asketømning er kun nødvendig for hver 2000-3000 kg træpiller. Det er nemt i forhold til vedligehold. Som de andre modeller i samme serie, er den også designet med en lydløs kompressor. Altså larmer den ikke meget, når først den er i gang.
Kedlen kører på en meget lille vandmængde.

RTB kedel 10 kw specifikationer:

  • Automatisk tilpasning af pilleforbrug
  • Askeudtag
  • Effektiv rensning af kedel og brænder
  • Støjsvag kompressor

Pellux 200 pillebrænder sæt 20 kw

Pellux 200 pillebrænder sæt 20 kw

Er touch styring og vejrkompensering noget, du gerne vil takke ja til? Så er det lige før, du bare skal vælge dette pillefyr. For det er, hvad det blandt andet kommer med af fordele.

Men det er ikke det hele.

For den kommer også med et stående konvektionssystem, der giver en høj og jævn virkningsgrad. Den har desuden automatisk rensning af røgkanalen og brændeskålen, hvilket er med til at sikre, at du minimerer tiden, du bruger på rengøring. Den har også en låge, der kan løftes for nem rengøring.

Den kommer i et flot og lækkert design. Det er fremstillet med et gråt kabinet, en pulverlakeret stålplade og et digitalt display. Den passer derfor fint ind i bryggerset eller fyrrummet.

Pellux 200 specifikationer:

  • Udviklet med miljøvenligt mineraluld
  • Virkningsgrad på 90%
    Brænder med 6-20 kW
  • Vejrkompensering
  • Varmtvandsprioritering
  • Silo
  • Snegl
  • WiFi

Metro Compact 30 Pillefyr (udgået)

Metro Compact 30 er et relativt kompakt pillefyr, der ikke fylder meget i fyrrummet eller bryggerset, når det monteres og installeres.

Det fås med følgende effekter: 

  • 6-20 kW
  • 9-30 kW

Uanset hvilken model der vælges, bliver effekten tilpasset efter husets varmebehov. Dette sker helt automatisk. For at det kan ske, skal der naturligvis optimeres til den mængde af træpiller, der er nødvendig for at opnå den optimale effekt.

Det er med i vores test, fordi det er et af de mest økonomiske pillefyr på det danske marked. Dertil er det brugervenligt og kommer med selvrens, hvilket gør opgaven med vedligehold meget mere overskuelig for dig.

Høj virkningsgrad 

Pillefyret fra Metro har en virkningsgrad på 90-92%. Altså er den beliggende på noget af det bedste, der er muligt at få. Vælger du også at fyre med nogle af de bedste træpiller på markedet, kan du regne med så høj en udnyttelse af virkningsgraden som muligt.

Nem rengøring 

Rengøringen er meget ligetil takket være et konvektionssystem, automatisk rensning og en veldimensioneret askeskuffe, der kan rumme meget aske. Modellen er klasse 5 testet i forhold til effektivitet og emissionsniveauer.

Metro Compact pillefyr specifikationer:

  • Virkningsgrad: 90-92%
  • Automatisk tænd/sluk
  • Selvrensende
  • Isoleret med mineraluld
  • Nem rengøring

Baxi TPK 24/Scandpell komplet (udgået)

Vil du gerne have et danskproduceret fyr derhjemme med høj virkningsgrad og et neutralt og pladsbesparende design? Det får du med Baxi TPK 24, der har en Scand Pell pillebrænder integreret. Den er vigtig at nævne, da den kan monteres på begge sider af kedlen. Det medvirker, at pillefyret kan sættes op i langt de fleste fyrrum.

Baxi bliver produceret af HS Tarm, der har mere end 80 års erfaring i at fremstille og producere varmeløsninger til danske boliger. Med i prisen hører en 1,6 meter snegl og en overkogstermostat. Den har energimærket A og har en virkningsgrad på 91%. Den kan brænde med både 6 mm og 8 mm træpiller.

Den har desuden automatisk tænding og maskinel manuel rensning af røgrøret.

Den er ikke smart som de ovenstående med WiFi. Til gengæld er den nem nem at

Baxi TPK 24/Scandpell komplet specifikationer:

  • 91% virkningsgrad
  • Ydelse: 6,5 – 24 kw
  • Højde: 1270 mm
  • Bredde: 600 mm
  • Dybde: 745 mm

Pillefyr priser - hvor meget koster et pillefyr?

Pillefyr priser - hvor meget koster et pillefyr?

Hvor meget et pillefyr koster, kommer an på, hvilket et du vælger. Der er stor forskel på, hvad et pillefyr koster. Det er dog meget almindeligt, at et pillefyr koster i omegnen af 40.000-80.000 kroner alt efter størrelse og model. Det er en stor udgift lige nu og her.

Men når du overgår til et pillefyr fra et oliefyr eller gasfyr, vil du potentielt kunne spare helt op til 60 procent. Altså kan det derfor hurtigt betale sig for dig at skifte til et pillefyr, hvis du alligevel står overfor en nødvendig energirenovering.

Når pillefyr koster noget forskelligt, er det fordi, der er forskel på ydelsen, holdbarheden og effekten. Et pillefyr med en stor ydelse er naturligvis dyrere at producere end et med en mindre effekt.

Uagtet hvad du vælger, bør du altid se på, om virkningsgraden er 90% eller mere. For det gør det muligt at tjene fyret hurtigt hjem igen. Hvor hurtigt det går, afhænger af hvilken varmekilde du skifter fra. Virkningsgraden for pillefyr er også højere end oliefyr og gasfyr.

Tag gerne et kig på de forskellige pillefyr ovenfor og se, om ikke der er noget, der matcher på effektivitet og pris.

Kan man få tilskud til pillefyr?

tilskud pillefyr

Ja, det kan du. For at fremme den grønne omstilling er det muligt at få tilskud til grøn teknologi. Det sker i forskellige tilskuds- og fradragsordninger.

Når du vælger at få et pillefyr, kan du tilskud fra dit energiselskab. Det omfatter et tilskud til renovering eller udskiftning af eksisterende varmeanlæg. Men det giver også tilskud til rådgivning. Det er dog ikke givet på forhånd, at du kan få tilskud. For det er helt og aldeles afhængigt af, hvor meget energi du sparer, hvad du skifter til og ikke mindst hvilket energiselskab, du søger tilskuddet hos.

Altså vil det for eksempel sige, at skifter du et ældre centralvarmeanlæg eller oliefyr ud og erstatter det med et nyt og moderne pillefyr, vil du med al sandsynlighed kunne få et tilskud til udskiftningen.

Du kan få et tilskud, fordi du bliver belønnet for at nedbringe dit CO2 udslip. Hvor meget du kan få, er ikke til at sige på forhånd. Det svinger nemlig mellem 20 øre og 37 øre per kWh.

Du kan på forhånd få lavet en beregning af en professionel fagmand, hvis du ønsker det, inden du sætter gang i at skifte oliefyret. Så kan du være helt sikker, inden du bruger mange penge på at få skiftet det gamle ud med et nyt.

Få tilbud på pillefyr installation, tilskud og besparelse

Spørg en fagmand til råds, og få tilbud på installation og beregning af din årlige tilskud og besparelse helt gratis.
>Indhent tilbud<

Hvilke ulemper er der ved et pillefyr?

Der er mange, der taler godt om et pillefyr. Det er der også ganske god grund til, da et pillefyr har mange fordele og er et godt alternativ til mange andre varmekilder.

Men der er naturligvis også nogle ulemper, som vi gerne vil belyse:

  • Det kræver mere arbejde end et olie- eller gasfyr. Det gælder især, hvis det ikke er automatiseret. Magasinet kræver som regel opfyldning 1 gang om ugen om vinteren – medmindre der er tale om et stort pillefyr med et stort magasin.
  • Det kan være svært at gennemskue kvaliteten af træpiller. Den er meget svingende fra leverandør til leverandør. Det er vigtigt at vælge i god kvalitet af hensyn til virkningsgraden.
  • Pillefyr støver og kan lugte ved brænding. Det er ikke til at undgå, at det støjer, når blæseren, motoren og sneglen kører. Der er dog lavet mange forbedringer på området.
  • Det har mange start og stop om sommeren, hvor det kun bruges til at producere varmt vand.
  • Der er lidt mere vedligehold end andre varmekilder. Men vælger du et i høj kvalitet, kan du være fri for meget af rengøringsarbejdet, da den klarer det selv.

Er et pillefyr en mulighed for dig?

Én ting er at undersøge muligheden for en ny og mere bæredygtig varmekilde. Noget andet er, om det er en mulighed for dig i praksis. Rent økonomisk er der mange fordele ved at gøre det. Særligt hvis dit nuværende fyr i forvejen er af ældre dato, og det trænger til at blive skiftet.

En af de helt store fordele ved et pillefyr er, at du kan få økonomisk tilskud til det. Når du derfor køber et, ligger prisen på 50.000-80.000 alt efter type og model. Men herefter kan du trække energitilskuddet fra dit forsyningsselskab fra. Det er en betydelig besparelse, som gør det attraktivt at gå efter et pillefyr.

Passer det dig ganske fint økonomisk, kan du gøre dig følgende overvejelser:

  • Er der plads til et pillefyr og en medfølgende silo i din bolig?
  • Har du plads til opbevaring af træpiller?
  • Vil du gerne bruge tid på at fylde op med træpiller og tømme for aske?
  • Har du et økonomisk overskud til det?

Når du har gjort dig følgende overvejelser, kan du med fordel tage en snak med en VVS’er eller anden professionel fagmand, så du er sikker på, at skiftet er muligt uden for meget bøvl eller uforudsigeligheder.

Brug altid træpiller af høj kvalitet

hvilke træpiller til pillefyr

Som det er med så meget andet, er der meget stor forskel i kvaliteten på træpiller. Det er ikke helt lige meget, hvilke du vælger at fyre med, da der kan være stor forskel på, hvor høj en effektivitet, du får ud af dem. Dertil har kvaliteten også stor betydning for mængden af aske.

Inden du køber træpiller, bør du sammenligne dem på askeindhold, vandindhold og ikke mindst effektiv brændværdi. Når du vælger træpiller af en høj kvalitet, mindsker du nemlig også mængden af aske, smuds og ikke mindst slagger, som er restproduktet, der er tilbage efter brændingen.

Så hvilke træpiller bør du gå efter?

Jo, du bør gå efter træpiller med et lavt vandindhold, en lav askeprocent og en høj brændværdi. For det vil gøre pillen til et rigtig godt og effektivt valg. Du kan med fordel se efter piller produceret i Danmark, Finland, Estland eller Canada, da disse er produceret efter strenge regler i forhold til bæredygtig produktion.

Pillerne bliver produceret af frisk og ubrugt savsmuld, spåner og flager af fraskær fra særligt møbelproduktion. Det bliver knust til små partikler og bliver dernæst presset til piller.

Det kan være fristende at vælge billigere piller for at spare penge nu og her. Men på sigt er det en dyrere løsning, fordi de ikke brænder lige så godt. Derudover kommer der mere vedligeholdelsesarbejde ud af det for at sikre, at pillefyret fungerer helt optimalt. Er askeindholdet således for højt, bliver der dannet slagger, hvilket kan nedsætte effekten af anlægget betragteligt.

Du kan læse mere om træpiller og deres kvalitet her.